Kontakt os | Sitemap

Udskriv denne side Tip en ven Tilføj til foretrukne


EYC - Ungdom 2011

Se mesterskabets hjemmesiden Billeder fra EM

Pigelandsholdet

Maria Pedersen

Rikke Johansen

Stine Johansen

Pernille Rasmussen


Drengelandsholdet

Casper Henriksen

Carsten Warming Hansen

Martin Andersen

Torben Jørgensen

 

Søndag den 24. april 2011
 
Den danske trup vil gerne sige tak til alle supporters, som har været hernede for at støtte os, uden jeres tilråb m.m. ville det ikke være så sjovt. Nogle af spillerne kan ikke være med mere, og dem siger vi farvel til, mens andre stadig har chancen for at komme med til et EM for ungdom, og dem siger vi forhåbentlig på gensyn til.
 
TAK FOR DENNE GANG
 
Stine klarede ikke step 2, dertil var hendes modstander Adina Kindzule for god.
Kampen var meget spændende. I første serie blev det hele afgjort i 10 rude, Stine lukker med 3 strike, og vinder dermed 192-190. I anden serie, kører det ikke rigtig for Stine, hun kan ikke rigtig finde lommen, og taber 178-190.
I sidste serie kommer begge lige fra start, og helt frem til 9 rude følges de ad, men en fæl mis til Stine gør at hun desværre taber 178-192, og er færdig ved dette års mesterskab.
En god kamp mod russeren Alena Korobkova gjorde at Stine vandt 2-1. Første serie fik Stine rystet sin modstander, med en række strike, som gjorde at hun vandt sikkert. I anden serie burde Stine nok have afgjort det hele i sidste rude, men når det skal gå galt, så sætter man en mega split.
Tredie serie var en næsten tro kopi af første, de første 4 ruder jævnbyrdig, så sætter Stine sig igen på kampne med 5 strikes hvilket ryster russeren, og Stine vinder. Er nu i gang med step 2, hvor hun møde Kindzule fra Letland, følg med onnline.

Lørdag den 23. april 2011
Når man tror på sig selv, kan ting godt gå hen og lykkes en gang i mellem. Det gjorde det for Stine Johansen i dag. Sammlagt i single bliver hun nr. 9 med 1235 kegler, og i All Event bliver hun nr. 21 med 3416 kegler, og skal dermed spille Masters i morgen søndag kl. 9.00, på bane 45-46, for dem der vil følge med onnline.
Maria og Rikke gjorde det også godt i deres start, og bliver placeret som nr. 28 og 36. Pigernes placeringer i Aal Event bliver således Pernille nr. 34, Maria nr. 39 og Rikke nr. 42. Alt i alt syntes jeg at pigerne har gjort det, med disse placeringer ud af 67 deltagere.
Hos drengene gik det desværre ikke for Torben Jørgensen, som lå lige inden for i All Event, men som debutant er det også godt at spille sig på en plads som nr. 27, og sammlagt nr. 31 i single. De tre andres placeringer blev i single Martin nr. 41 (47), Carsten nr. 47 (55), og Casper nr. 49 (61). Tallene i () er placeringen i single.
Også her skal der lyde et til lykke med resultaterne, måske ikke lige det i kom efter men i har deltaget.
Der må bare konstateres at når man ser over en bred kam, så er østlandene, som tiligere nævnt, bare helt suveræne i år.
 
Alle kan godt heppe på Stine i morgen, lidt medgang vil være godt. Kryds hvad krydses kan - vel mødt. 
 
 
 
 
 
Pernille og Stine lagde ud i første start af single, og det så faktisk rigtig godt ud for begge piger, rammer rigtig godt og får nogle gode serier til at starte på. Pernille ligger på en 8. plads med 1188 kegler, mens Stine er nr. 4 med 1235 kegler, lad os håbe det holder efter den næste start også, optimisme fejler i hvert fald ikke noget. I All Event har Stine en plads som nr. 21 lige nu, også her kan man håbe på at det kan holde til efter næste start.
 
Torben og Martin var dem som skulle lægge ud hos drengene. Torben var inden starten lige inden for i top 24, og det så det også ud til at han skulle fortsætte med, han er pt. nr. 30. I single sluttede Torben som nr. 18 med 1211 kegler, mens MArtin bliver nr. 22 med 1176 kegler.
 
  

Torsdag den 21. april 2011
Dagen hvor Team skulle afvikles, blev ikke det drengene selv havde forventet. Holdet slutter på en 11. plads med 4694 kegler. Nr. 1 blev Holland med 5175 kegler, Tyskland nr. 2 med 5174 kegler, Sverige bliver nr. 3 med 5123 kegler, mens Letland lige sniger sig ind på den 4. plads som giver lov til semifinalespillet. Holdet laver 5000 kegler. I semifinalen skal Holland møde Letland, mens Tyskland møder Sverige.
Drengens serier var: Martin, 182-182-243=607, Casper 177-191-179=547, Torben 213-193-202=608 og Carsten 206-158-183=547. Med disse resultater holder Torben sig lige inde i Masters som nr. 23. Martin er 42, Carsten er 43, og Casper er 44. Vi må alle krydse hvad krydses kan, for at Torben spiller godt i single, så han kan spille Mastersfinale på lørdag.
I  morgen fredag, er der ingen ting i hallen, dette skyldes at der er meget strenge regler for Langfredag i Bayern-området.
Der må ikke være musik eller andet underholdning.
 
 
Pigernes Team er ovre, de danske piger sluttede på en 9. plads, med total 4383 kegler. Finland bliver nr. 1 med 4806 kegler, England nr. 2 med 4777 kegler, Sverige nr. 3 med 4660 og endelig Rusland nr. 4 med 4557. Det betyder, at Finland møder Rusland i den ene semifinale, mens England og Sverige mødes i den anden.
 
Pigernes keglefald i dag var: Rikke 164-172-214=550, Maria 150-196-202=548, Pernille 186-171-169=526, Stine 171-213-172=556. I All Event er pigernes placeringer nu: Stine nr. 34, Rikke nr. 39, Pernille nr. 41 og Maria nr. 42. Der er kun 74 kegler op til en plads i Mastersfinalen for Stine, på en god dag kan det vel godt lade sig gøre.
De danske morgenfriske supporters
møder bare op hver dag, dejligt med noget støtte fra dem.

Onsdag den 20. april 2011
Team er færdig for i dag, og drengene spillede sig faktisk ind på en 4. plads efter 2. serie, sidste serie blev ikke så god, gik der mon nerver i det, hvem ved. Deres score blev følgende, Martin 169-201-212=582, Casper 246-184-164=594, Torben 215-212-175=602 og Carsten 1181-236-190=607. Det betyder følgende i All Event hvor deres placeringer nu er: Torben nr. 19, Carsten nr. 32, Casper nr. 34 og Martin nr. 44. Sammenlagt ligger Danmark på en 9. plads, med 69 kegler op til 4. pladsen som giver adgang til medaljespillet.
Der er dog stadig tre serier tilbage, så meget kan ske i morgen. Svenskerne lagde hårdt ud, men i deres 2. serie blev det kun 706, så det er lige som i andre sportsgrene, alt kan ske, selv de bedste kan gå ned. Pigerne starter kl. 9.00, og drengene spiller igen kl. 13.00.
 
Den første 300 serie i stævnet blev lavet af hollænderen Joshua Schurrmann.
 
Torben, Casper, Carsten og Martin
 
De første 3 serier hos pigernes Team er færdige, med de danske piger på en 9 plads med 2203 kegler. Rusland fører med 2354, England er nr. 2 med 2340, Finland nr. 3 med 2324 og som nr. 4 er der to hold der er lige nemlig Sverige og Tyskland, med hver 2319. Svenskerne er bedst med højeste sidste serie. Pigerne har kun 116 kegler op til en 4. plads. Pigernes serie var, Rikke 193-179-173=5145, Maria 199-156-215=570, Pernille 168-166-183=517 og Stine 202-196-173=571. I All Event ligger pigerne på følgende pladser: Stine nr. 34, Pernille nr. 34, der er 3 piger der ligger ens. Rikke nr. 40 og Maria nr. 42. Stine og Maria rykker op ad listen.
 
Stine, Pernille, Maria og Rikke
 
Team piger er gået  gang, pigerne er forventningsfulde, og håber de kan gøre en god figur. I dag spilles de første tre serier, torsdag morgen spilles de sidste tre. Det bliver spændende at se hvor langt de når i denne disciplin. Sidste nyt: Letland vandt guld, Sverige sølv, Rusland og England fik bronze i drengenes doubler.

Tirsdag den 19. april 2011
Træner Cornelio Garcia, havde følgende kommentarer lige efter sidste kugle var kastet: "Jeg er til dels tilfreds, men set over hele dagen, er der mange debutantnerver, som desværre også smitter af på den rutinerede, men jeg tror gutterne er parat i morgen, når Team starter". I All Event har drengene følgende placeringer. Torben Jørgensen nr. 13, Casper Henriksen nr. 29, Carsten Hansen nr. 32 og Martin Andersen nr. 43. Alt i alt deltager der 115 drenge, så disse placeringer er fine, og alle tror det bliver bedre, både for pigerne og drengene.
 
 
 Carsten og Martin
Martin Andersen og Carsten W. Hansen, fik en hæderlig start på dette EM. Deres serier var følgende, Martin: 191+192+185+183+238+191=1180, og Carstens: 200+230+189+170+200+216=1205. Dette betyder at Casper og Torben slutter som nr. 11, mens Martin og Carsten bliver nr. 18. De fire første blev Sverige 2, Letland 2, Rusland 1, England 2. Lige som hos pigerne kan jeg sige, at jeg er imponeret over spillerne fra øst, de spiller rigtig godt, specielt de to fra Letlands 2. hold, mens ingen kunne røre svenskerne, som bare var helt suveræne, de spiller med 233 kegler over par for holdet, samlet scorer de 2633 kegler, et snit på 219,42.
 
De to debutanter Casper og Torben gjorde en meget fin figur i deres double. Begge kom godt fra start i deres første deltagelse ved et EM. Caspers seks serier forløb sådan: 218-184-170-190-212-240=1214, og Torben: 201+185+190+237+205+245=1263. En god afslutning af begge spillere, de er placeret på en foreløbig 5. plads. Martin og Carsten starter kl. 13.00.
 
Velkommen til en ny spændende dag. Vejret hernede vil jeg bare lige sige er helt fantastisk, op til 24 grader loves der i dag. Håber også i har godt vejr i Danmark.
 
I dag er det drengenes doubler der skal afgøres. Her kl. 9.00 startede Casper Henriksen og Torben Jørgensen ud, og begge lavede en god serie på henholdsvis 218 til Casper og 201 til Torben, god start, som forhåbentlig fortsætter.
 
Pigernes Team starter ud onsdag morgen kl. 9.00, og de spiller i følgende rækkefølge, Rikke Johansen, Maria Pedersen, Pernille Rasmussen og Stine Johansen. Drengene skal spille kl. 13.00. Det er kun de tre første serier der spilles onsdag, resten spilles torsdag.
Casper - Torben

Mandag den 18. april 2011
Tirsdag gælder det så drengenes doubler, holdene er Casper Henriksen og Torben Jørgensen, disse 2 starter kl. 9.00. Hold 2 er Martin Andersen og Carsten Hansen, som starter kl. 13.00. Af disse tre drengespillere er det kun Carsten der har været med før, de andre er debutanter.
 
Kampen om guld, sølv og bronze i pigernes double blev således GULD: England 1, SØLV: Rusland 1, BRONZE: Rusland 2 og Finland 2. Finalen mellem Rusland 1 og England 1, belv meget spændende, og blev først afgjort i 10 rude, russerne skulle bare spare hjem, men missede. England vinder med 6 kegler, 363 mod 357.
 
  Maria og Rikke
Anden start hos pigerne er færdigspillet, og de to debutanter Maria og Rikke gjorde det fint. Maria havde følgende serier 170-148-190-175-152-175=1010, mens Rikke lavede disse 161-184-153-201-191-166=1056.
Dette giver pigerne følgende placeringer i All Event, Pernille (som også er debutant) er nr. 30, Rikke er nr. 38, Stine nr. 39 og Maria er nr. 53. Alt i alt er der 67 piger der deltager i dette mesterskab.
Semifinalisterne hos pigerne er Rusland 2, Rusland 1, Finland 2 og England 1. Rusland 2 møder England 1, mens Rusland 1 møder Finland 2.  
Træner Michael Bai, blev spurgt om han var tilfreds med pigernes spil i doublerne, hvortil han svarede "Der er nogle ting som lykkes, mens andre desværre for pigerne går galt, men jeg er fortrøstningsfuld, med hensyn til på onsdag, hvor Team skal spilles".
 
I pigernes double er der specielt et par nationer der har overrasket bl.a. at Rusland fik begge deres hold med i semifinalerne. Ligeledes må man sige at de østlande der deltager godt nok er blevet rigtig gode. I All Event er der blandt de otte første to russere, to englændere, en lette, en ukrainer og en finne. 
 
Første start i pigernes double er færdig. Både Stine og Pernille lagde godt ud, desværre for Stine gik hun lidt ned i de næste par serier, fik dog sluttet rimeligt godt af. I alt laver Stine følgende 190-193-160-144-179-188=1054. Pernille er stabil i de første 5 serier, og får så desværre et dyk i den sidste serie, Pernilles serier er følgende: 182-183-170-206-193-158=1092. EM er startet, og Stine-Pernille er foreløbig nr. 8 i den samlede stilling. Nu her kl. 13.00 skal Maria og Rikke i gang med deres 6 serier, vi venter spændt alle sammen.
 
Nu er konkurrencerne gået i gang. Den første start i pigernes double begyndte kl. 9.00, og her spiller Stine og Pernille. Begge piger kom godt fra start Stine 190 og Pernille 182 i første serie. Omkring middagstid, vil der blive opdatering på hvordan det er gået.
 
Stine og Pernille
Morgenfriske supporters

Søndag den 17. april 2011
Som det sidste officielle i dag søndag, forøvrigt en laaaang dag, var åbningsceremonien, som  sædvanlig meget flot, med opvisning af cheerleaders fra München. Taler fra de officielle ledere, heldigvis meget kort denne gang, det hele tog kun ca. 3 kvarter, så fint nok at spillerne ikke stod alt for længe. I øvrigt en fantastisk dag, udenfor, solen skinner og foråret er kommet alt er grønt hernede, temperaturen har ligget på omkring 20 grader i solen. Turen går nu til hotellet, hvor der spises aftensmad, og slappes af til det hele går i gang i morgen kl. 9.00, på gensyn alle sammen.
 
Danmarks spiller og ledertrup EYC 2011
 
 
Den officielle opvarmning er nu slut, og det som alle ventede på, nemlig hvordan skulle doublerne hos pigerne være, er nu den, at mandag kl. 9.00 starter Stine Johansen og Pernille Rasmussen, mens de to andre Maria Pedersen og Rikke Johansen spiller kl. 13.00. Det jeg så bl.a. hos pigerne var at alle ramte fint. Så lad os bare komme igang. Hvad forventes der så af pigerne, ja min personlige mening er at jeg tror på at de alle fire vil gøre en god figur, og endda komme meget højt, det får vi at se når mandagen er slut.
 
Maria, Stine, Michael, Pernille og Rikke
Carsten, Martin, Cornelio, Torben og Casper
 
Tidlig morgenmad, Co, Michael og Ole, tog til Managers Meeting i bowlinghallen kl. 9.00. Dete enste nye der blev talt om, var hvorfor der ikke spilles fredag. Det er fordi det er Langfredag, og hernede i Bayern-området, tager man denne dag meget seriøst, og kommer helligdagen i hu.
Managers Meeting
 
Spillerne har spist frokost, og tripper for at komme igang med den officielle træning, men det er først kl. 15.30 til kl. 17.00, derefter er der åbningsceremoni fra kl. 18.00-19.00.
 

Lørdag den 16. april 2011
Let og smertefrit mødtes vi alle i Kastrup lørdag kl. 13.00. Præcis afgang fra København, og landede i München kl. 16.15. Bagagen tag en ½ time, derefter med bus til hotellet, Holiday Inn, UPS, hvad var lige det, Ole havde vist forregnet sig, det var ikke lige det hotel han havde regnet med, men pyt gode værelser, så det var OK.
Efter at have pakket ud, tog vi i bowlinghallen, for at at kigge lidt, og spise aftensmad. Efter maden fandt vi tøjet frem, og tog med til hotellet, hvor det blev delt ud til spillerne. Resten af aftenen gik med kortspil, tv m.m.

Så er tiden kommet til hvor flyet snart letter.....
Så er det snart tid, hvor U-landsholdene tager afsted til München, for at spille EM for ungdom. Lørdag formiddag, mødes pigerne og drengene forskellige steder i landet, for at sætte kursen mod København. Her letter flyet kl. 14.40, med kursen sydover, og forventet ankomst i München kl 16.15. Så bliver ventetid på bagage osv. - så er det ud til en bus, som kører os til hotellet. Her vil vi ankomme ca. kl. 17.30, så skal der pakkes ud og der skal spises. Søndagen går med udlevering af tøj, kugletjek og officiel træning, som er søndag eftermiddag kl. 15.30. Herunder ser i et billede med Maskotten for EYC 2011.
 
 
 



 



Just Company

Scandic





© 2009-2012 Danmarks Bowling Forbund | Website er udviklet og hosted af KTA Data |